Bo og de svære følelser

(6 kundeanmeldelser)

299.00 kr.

Bos svære følelser – hjælp til de voksne og Bo.

Det er meget nemt at skrive og læse om at vi voksne bare skal rumme barnets følelser. Men det kan til tider være ret svært. Særligt hvis man har lidt travlt og skal nå noget til en bestemt tid eller hvis barnets adfærd og følelser trigger noget i os.

Bogen “Bo og de svære følelser” handler om hvordan vi voksne (familie og fagpersoner) kan understøtte børns følelsesmæssige udvikling herunder også at rumme svære følelser som vrede og at være ked af det.

Hvordan vi voksne møder disse følelser har stor betydning for hvordan børnene kommer til at forstå og rumme følelserne i deres liv. Ofte vil vi gerne tage det ubehagelige væk fra børnene, så de kan være glade og tilfredse hele tiden. Så vi kan nemt komme til at ville fixe det, som er svært for børnene.

Det kan være en løsning på kort sigt men på lang sigt er det desværre ikke en særlig smart strategi hverken for os voksne eller for børnene på længere sigt. Vi både børn og voksne har nemlig brug for at lære at håndtere frustration og svære følelser, så vi er bedre klædt på til at håndtere dem, når vi møder dem senere i livet. For vi kommer helt sikker til at møde både svære følelser og frustration igen.

Robusthedscirklen er et gennemgående redskab igennem bogen til at forstå og håndtere de sværere følelser. I bogen er der andre helt konkrete redskaber til, hvordan både børn og voksne kan forstå og regulere deres følelser. Bogen er til både voksne og børn med et efterskrift til de voksne.

 

Kategori:

Beskrivelse

.

 

6 anmeldelser af Bo og de svære følelser

  1. admin

    Bogen er en grundbog for børn og voksne i at arbejde med de svære følelser.

    Bogen er delt op i 2 dele. I den 1. del møder vi Bo, som nogle gange bliver vred. Bo oplever, at hans mor, far, skole, bedstemor og bedstefar ikke altid forstår at hjælpe ham når han bliver vred.
    Men heldigvis er der hjælp at hente, da far og mor lærer om Robusthedscirklen. 
    Historien i bogen er meget genkendelig og kan forekomme i alles hjem.
     
    2. del henvender sig til de voksne, hvor de får hjælp og konkrete redskaber til at hjælpe og støtte Bo. Bo, hans mor og far lærer forskellige måde at regulere sig selv på bl.a. 17 sekunders reglen. Derudover lærer mor og far, hvordan de skal støtte Bo når han oplever de svære følelser.

    Bogen henvender sig til alle som er i kontakt med børn; fagfolk, forældre, bedsteforældre og børnene selv.
     
    Hele bogen er illustreret så fantastisk, at det er en fortælling i sig selv. Det er imponerende, hvordan Niels formår at skabe så stærke udtryk, som er så sigende.
     
    Bogen er et fantastisk værktøj til at få snakket om, hvordan vi, som voksne allerbedst kan hjælpe børnene til at turde mærke og forstå deres følelser.

    Samtidig er bogen et samtaleværktøj som kan bruges med børnene, hvor de lærer, hvordan de kan håndtere de svære følelser og at det ikke er følelserne som er forkerte, men alt det vi gør for ikke at forholde os til dem.
     
    Heidi Juhl, børnefaglig medarbejder på Esbjerg Krisecenter.
     
     

  2. admin

    Jeg har fået min bog og jeg er så begejstret.

    Endnu et pletskud fra jer. Det bedste er, at det er helt Antonovsky(sk)😃

    Det er håndterbart, det giver mening og skaber sammenhæng .
    Tak for den bog. 😍

    Dorrit Holm, Inklusionsvejleder og støttepædagog

  3. Sabina Bodilsen

    Det er en FANTASTISK bog. 🙂

    Flotte billeder, simpel tekst og utrolig nem at spejle sig i. Den rammer plet.

    Bogen handler om Bo, der tit oplever at have svære følelser, når han leger med enten mor eller far, bedsteforældrene eller i skolen. Bogen fortæller samtidig også hvordan mor og far reagerer og oplever det, når Bo får de svære følelser.Bogen indeholder flotte og farverige billeder, der gør at den kan læses for selv de mindste børn. Historien er nem at forstå og de fleste børn vil kunne nikke genkendende til det Bo oplever.  

    Det helt geniale ved bogen er at den både kan læses som en hel historie, men man kan også sagtens slå op på en side og snakke ud fra billedet. 🙂

    Bogen giver en fantastisk mulighed for at snakke med børnene om følelser og hvordan det kan opleves, når noget er svært for både dem og Bo. Og samtidig kan vi også (måske nemmere) få snakket med børnene om hvordan de voksne også kan have det, når børn har stærke eller svære følelser.

    Fantastisk og gennemført materiale til både fagpersoner og forældre. En win-win:-)

    Sabina Bodilsen
    ressourcelærer og mor

  4. Dagmar

    “Jeg synes bogen er helt vild god, men de der svære følelser kan jeg ikke rigtig lide.

    Men når Bo får hjælp til de svære følelser, så begynder bogen at blive god igen.

    Jeg kan ikke lide, når Bo råber. Det er godt at Bos mor og far lære hvordan de skal hjælpe Bo.

    Jeg synes også det var meget smart med kold vand i hovedet”

    Dagmar 5 år

  5. Wilma

    “Jeg synes bogen er god, da de får snakket om de svære og de dårlige ting.

    Alle hjemme ved Bo har det jo ikke rart, når han får svære følelser.

    Jeg synes vejrtrækningsøvelsen er rigtig god fordi det kan bevare roen på en”

    Wilma 8 år

  6. Theodor

    “Jeg synes at bogen er god til både forældre og børn, fordi man de voksne lære at hjælpe deres børn hvis de har nogle svære følelser. De lærer hvordan de skal håndtere dem.

    Det er godt de tager det i et perspektiv, så man kan se hvordan de forskellige gør, så Bo ikke er sur mere.

    Når bogen viser hvordan de voksne har lært at hjælpe Bo, og han gerne bare må være sur, men at mor stadig er der – klar til at kramme. Det synes jeg er godt.

    Robusthedscirklen synes jeg er mega smart – jeg forstår bedre, hvordan jeg selv kan have det”

    Theodor 11 år

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *