BOSNAKKEKORT

(3 customer reviews)

499.00 kr.

Category:

Description

BOSNAKKEKORT er er et terapeutisk og pædagogisk samtalespil. Det kan bruges af forældre, lærere, pædagoger,
socialrådgivere, terapeuter, psykologer – alle som har med børn og unge at gøre.

BOSNAKKEKORTENE kan hjælpe børn og unge med at identificere, bearbejde og tale om emner som forandringer i
familien, traumer, tab, vrede, angst og også emner som glæde, ressourcer og håb. Kort sagt bliver børnene og de
unge klogere på sig selv – og vi voksne får større forståelse af deres tanker og følelser.

BOSNAKKEKORTENE kan bruges på mange måder og til sjove spil. Se ideer i æsken.

Spillet indeholder 41 BOSNAKKEKORTKORT, 3 kort med ideer til spil og 1 symbolkort.

Kan bruges fra 4 år.

3 reviews for BOSNAKKEKORT

  1. Susie Anna Nielsen

    BOSNAKKEKORTENE er et fantastisk materiale. De kan anvendes på så mange måder. Jeg har ladet dem indgå i et forløb med FACE:IT i en specialklasse indenfor autismeområdet. BOSNAKKEKORTENE blev brugt i starten af hver time, hvor eleverne på skift trak et kort f.eks.: ”Jeg vil gerne blive bedre til”. Lige præcis det, at der står en sætning på kortet, har været en stor støtte og guidning for børnene i samtalen. Det har været med til at skabe tryghed for dem i samtalen.

    BOSNAKKEKORTENE har været rigtige gode til at sætte strukturerede rammer for samtalen, men samtidig mulighed for en åben dialog. Når jeg har brugt BOSNAKKEKORTENE med børnene har det åbnet op for nogle følelser og emner, som de ikke var kommet ind på uden, at samtalen var sat ind i en ramme. Børnene har efterfølgende spurgt hvornår skal vi have BOSNAKKEKORTENE eller må hvis de har haft en svær følelse, må jeg få kortet med ”Jeg får skældud……” og på denne måde kunne åbne samtalen.

    BOSNAKKEKORTENE kan være med til at åbne op for en samtale omkring det som fylder i eleven. Jeg kan varmt anbefale BOSNAKKEKORTENE som et rigtigt godt dialogværktøj, og får netop børnene til at reflektere over egne og andres følelser.

    Specialklasselærer, Susie Anna Nielsen

  2. Ulla Clausen

    BOSNAKKEKORT
    om tanker og følelser

    Forfatter: FACE:IT
    Forlag: FACE:IT, http://www.mererobust.dk
    Pris: 499,00 inkl. moms.

    BOSNAKKEKORT er et samtalespil om tanker og følelser. Det består af 41 farvekort med forskellige sentenser, som oplæg til samtale. Kortene og sætningerne bevæger sig rundt i flere universer, der vedrører temaer som tab, angst og vrede. Kortene omfatter tillige glæde, håb, overskud og ressourcer, ligesom de også kommer rundt om familiære problematikker og traumatiske forestillinger. Kortene inviterer med deres store bredde i ordvalget til igangsætning af samtaler, der kan være vanskelige at få hul på. Ved hjælp af kortenes tekst og billeder guides man ind i forskellige ”verdener” og får en naturlig indgang til såvel åbning af skjulte dilemmaer, som adgang til hemmelige ønsker, drømme og håb. Kortene er velegnede til børn mellem 4-10 år, såvel som til voksne. Tegningerne er enkle i deres form, men meget sigende i deres følelsesmæssige udtryk.

    Kortene kan bruges på rigtig mange forskellige måder. Man kan ”nøjes med” at fortsætte sentenserne til længere sætninger om de følelser eller tanker, de åbner for. Man kan udvide og danne små historier; man kan få historierne til at dreje sig om dig og mig eller få dem til at genopleve noget, som enten var svært, voldsomt – eller mega morsomt. På de fleste af kortene er placeret små ”symboler”, som man kan lade blive hovedtemaet i den proces, man har gang i, om man vil. Til brug herfor medfølger et oversigtskort over symbolerne – et ”symbolkort”, så man selv kan være opdateret uden at skulle igennem alle kortene for at finde de enkelte symboler. Der er med disse kort ganske enkelt mulighed for at arbejde med følelser på mange registre, med mange aldre og mange funktioner. De ”unge teenagere”, vil nok synes at tegningerne er for ”barnlige”, hvorimod de lidt ”ældre teenagere” vil kunne finde genklang i egne følelser – og også finde tegningerne underholdende og humoristiske.

    Det er selvfølgelig op til den enkelte lærer, pædagog, terapeut med videre at udvælge de kort, der vil passe bedst til den person, man arbejder med. Der er også i materialet mulighed for at arbejde i – og med grupper.

    Hvis man skulle løbe tør for anvendelsesideer, kan man gøre brug af de medfølgende ”Idekort”, fx ”Ideer til spil”, ”fiskekort” og ”Sorteper”, ligesom man kan gå ind på nettet eller på Facebook og finde flere ideer.

    Mine kolleger og jeg har afprøvet mange af ideerne, og fra alle kommer enslydende reaktioner, der fortælles om både voksnes og børns gode oplevelser med kortene – og ideerne.

    Jeg arbejder bl.a. med en pige, som er meget glad for BO, og for det BO kan- og det han gør, ligesom hun bliver særlig entusiastisk, når hun kan komme med gode råd til BO, som ”de” så kan ”diskutere” med mig som stemmefører for BO. Blot jeg nævner BOs navn, stiger humøret mærkbart.
    ”Detektivarbejdet” med at finde de enkelte symboler på kortene og lægge dem sammen to og to, så de matchede hinanden, var en opgave, som hun gik meget op i. Hun blev samtidig ganske optaget af, hvad der i øvrigt skete på kortet, så ”detektivarbejdet” kom således ikke blot til at blive en ”sorteringsopgave”, men blev til en samtale, hvor følelser, attituder og kropssprog blev omdrejningspunktet. Efterfølgende skulle vi spille vendespil med dem. Hun blandende kortene og lagde dem ud på bordet – sirligt i fire rækker. Netop den ordenssans, hun udviste, ville jeg ikke have forventet af netop hende. Så der lærte jeg også noget.

    Kortene er spændende og engagerende for både børn og voksne. ”Legen” med dem giver en ”hurtig” indsigt i følelser, stemninger, ønsker og forhåbninger, som man så har mulighed for at arbejde videre med – og /eller gå mere i dybden med. Kortene bør være en naturlig del af alle fagområder, hvor der arbejdes med børn og deres liv, udvikling og trivsel.

    Kortene kan tåle at blive aftørret med vand og at blive sprittet på begge sider.

    GOD FORNØJELSE med dette spændende arbejdsmateriale.

    Ulla Clausen, psykolog.

  3. Ulla Clausen

    BOSNAKKEKORT er et samtalespil om tanker og følelser. Det består af 41 farvekort med forskellige sentenser, som oplæg til samtale. Kortene og sætningerne bevæger sig rundt i flere universer, der vedrører temaer som tab, angst og vrede. Kortene omfatter tillige glæde, håb, overskud og ressourcer, ligesom de også kommer rundt om familiære problematikker og traumatiske forestillinger. Kortene inviterer med deres store bredde i ordvalget til igangsætning af samtaler, der kan være vanskelige at få hul på. Ved hjælp af kortenes tekst og billeder guides man ind i forskellige ”verdener” og får en naturlig indgang til såvel åbning af skjulte dilemmaer, som adgang til hemmelige ønsker, drømme og håb. Kortene er velegnede til børn mellem 4-10 år, såvel som til voksne. Tegningerne er enkle i deres form, men meget sigende i deres følelsesmæssige udtryk.

    Kortene kan bruges på rigtig mange forskellige måder. Man kan ”nøjes med” at fortsætte sentenserne til længere sætninger om de følelser eller tanker, de åbner for. Man kan udvide og danne små historier; man kan få historierne til at dreje sig om dig og mig eller få dem til at genopleve noget, som enten var svært, voldsomt – eller mega morsomt. På de fleste af kortene er placeret små ”symboler”, som man kan lade blive hovedtemaet i den proces, man har gang i, om man vil. Til brug herfor medfølger et oversigtskort over symbolerne – et ”symbolkort”, så man selv kan være opdateret uden at skulle igennem alle kortene for at finde de enkelte symboler. Der er med disse kort ganske enkelt mulighed for at arbejde med følelser på mange registre, med mange aldre og mange funktioner. De ”unge teenagere”, vil nok synes at tegningerne er for ”barnlige”, hvorimod de lidt ”ældre teenagere” vil kunne finde genklang i egne følelser – og også finde tegningerne underholdende og humoristiske. Det er selvfølgelig op til den enkelte lærer, pædagog, terapeut med videre at udvælge de kort, der vil passe bedst til den person, man arbejder med. Der er også i materialet mulighed for at arbejde i – og med grupper.

    Hvis man skulle løbe tør for anvendelsesideer, kan man gøre brug af de medfølgende ”Idekort”, fx ”Ideer til spil”, ”fiskekort” og ”Sorteper”, ligesom man kan gå ind på nettet eller på Facebook og finde flere ideer.

    Mine kolleger og jeg har afprøvet mange af ideerne, og fra alle kommer enslydende reaktioner, der fortælles om både voksnes og børns gode oplevelser med kortene – og ideerne.

    Jeg arbejder bl.a. med en pige, som er meget glad for BO, og for det BO kan- og det han gør, ligesom hun bliver særlig entusiastisk, når hun kan komme med gode råd til BO, som ”de” så kan ”diskutere” med mig som stemmefører for BO. Blot jeg nævner BOs navn, stiger humøret mærkbart.
    ”Detektivarbejdet” med at finde de enkelte symboler på kortene og lægge dem sammen to og to, så de matchede hinanden, var en opgave, som hun gik meget op i. Hun blev samtidig ganske optaget af, hvad der i øvrigt skete på kortet, så ”detektivarbejdet” kom således ikke blot til at blive en ”sorteringsopgave”, men blev til en samtale, hvor følelser, attituder og kropssprog blev omdrejningspunktet. Efterfølgende skulle vi spille vendespil med dem. Hun blandende kortene og lagde dem ud på bordet – sirligt i fire rækker. Netop den ordenssans, hun udviste, ville jeg ikke have forventet af netop hende. Så der lærte jeg også noget.

    Kortene er spændende og engagerende for både børn og voksne. ”Legen” med dem giver en ”hurtig” indsigt i følelser, stemninger, ønsker og forhåbninger, som man så har mulighed for at arbejde videre med – og /eller gå mere i dybden med. Kortene bør være en naturlig del af alle fagområder, hvor der arbejdes med børn og deres liv, udvikling og trivsel.

    Kortene kan tåle at blive aftørret med vand og at blive sprittet på begge sider.

    GOD FORNØJELSE med dette spændende arbejdsmateriale.

    Ulla Clausen, psykolog.

Add a review

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *