“I går faldt en dreng fra min stue på cykel på legepladsen og slog sig ret hårdt. Han har diagnosen Infantil Autist, er svært rigid og det er umuligt for ham at forholde sig direkte til sig selv, egne følelser og smerte. Derfor kunne vi ikke finde ud af, hvor han præcis havde slået sig og hvor slemt det var.
Han ville bare hjem, var vred, ked og udadreagerende – og ville ikke snakke eller trøstes.

MEN så fandt jeg Bo frem……

Jeg fortalte, at Bo var glad for at køre hurtig på cykel på legepladsen, men at han en gang var faldet derude og havde slået sig (imens viste jeg Bo´s forskellige følelser og ansigtsudtryk). Vores dreng blev hurtigt meget interesseret og ville tale med Bo.

Han fortalte Bo en vittighed og rettede på hans mund, så Bo var glad. Derefter spurgte Bo, om drengen mon også havde prøvet at vælte på cykel og slå sig – og JA, det havde han da. Vores dreng viste også Bo (og mig) hvor han havde slået sig og vi fik vished for, at det ikke var alvorligt.”

“Tak for at jeg måtte dele historien her.”