Et fællesskab, hvor man selv blev støttet og guidet, men hvor man også på samme tid fik muligheden for at støtte, hjælpe og opleve andre i deres proces. Det var utrolig lærerigt og smukt.

Et kursus med konkret og brugbar viden og med mange kropslige øvelser, betød at læring bundfældede sig på en helt anden måde og jeg tog det langt mere til mig.

Jeg elsker også at der blev skubbet lidt til mine grænser i nogle af øvelserne og fik lov og tid til at mærke hvordan det føles.

Og maden. Det var jo helt forrygende og fantastisk mad. Det mest lækre og skønne hjemmelavede mad. Kæmpe tak for det.

ALLE burde få muligheden for at komme på kursus med Carsten og i eget nervesystem -for så flytter man sig💜

Bedste hilsner Sabina Bodilsen

Jeg skulle en dag prøve at spille Kulør på Humør med to af børnene. Vi talte om at vinde og tabe inden vi gik i gang og vi var alle enige om at det kunne være svært at tabe. Og vi ville alle gerne vinde.

Vi spillede i lang tid og begge børn er meget optaget af at samle ‘Bo følelses point’ . De arbejdede også sammen om at drille mig og ‘stjæle’ points fra mig. De havde begge en fest.:-) Og de fortalte begge, at det er det bedste spil, de har spillet og de elsker især UDFORDINGSKORTENE 🙂 kortene er spændende og sjove.

Til sidst i spillet opdagede jeg at en af drengene havde mulighed for at vinde spillet og jeg spurgte hvorfor han valgte ikke at vinde. Han svarede helt kort; for at så ville spillet jo slutte. Og det ønskede han ikke:-) Utrolig sødt.
Efterfølgende bliver spillet spillet meget i klassen og spillet bruges også nogle gange som belønning, når noget kan være lidt svært at lave (fx matematik )

Tak, for et fantastisk spil:-) det kan være medvirkende til at skabe positive relationer i den lille klasse.

Det er godt de tager det i et perspektiv, så man kan se hvordan de forskellige gør, så Bo ikke er sur mere.

Når bogen viser hvordan de voksne har lært at hjælpe Bo, og han gerne bare må være sur, men at mor stadig er der – klar til at kramme. Det synes jeg er godt.

Robusthedscirklen synes jeg er mega smart – jeg forstår bedre, hvordan jeg selv kan have det”

Theodor 11 år

Alle hjemme ved Bo har det jo ikke rart, når han får svære følelser.

Jeg synes vejrtrækningsøvelsen er rigtig god fordi det kan bevare roen på en”

Wilma 8 år

Men når Bo får hjælp til de svære følelser, så begynder bogen at blive god igen.

Jeg kan ikke lide, når Bo råber. Det er godt at Bos mor og far lære hvordan de skal hjælpe Bo.

Jeg synes også det var meget smart med kold vand i hovedet”

Dagmar 5 år

Flotte billeder, simpel tekst og utrolig nem at spejle sig i. Den rammer plet.

Bogen handler om Bo, der tit oplever at have svære følelser, når han leger med enten mor eller far, bedsteforældrene eller i skolen. Bogen fortæller samtidig også hvordan mor og far reagerer og oplever det, når Bo får de svære følelser.Bogen indeholder flotte og farverige billeder, der gør at den kan læses for selv de mindste børn. Historien er nem at forstå og de fleste børn vil kunne nikke genkendende til det Bo oplever.  

Det helt geniale ved bogen er at den både kan læses som en hel historie, men man kan også sagtens slå op på en side og snakke ud fra billedet. 🙂

Bogen giver en fantastisk mulighed for at snakke med børnene om følelser og hvordan det kan opleves, når noget er svært for både dem og Bo. Og samtidig kan vi også (måske nemmere) få snakket med børnene om hvordan de voksne også kan have det, når børn har stærke eller svære følelser.

Fantastisk og gennemført materiale til både fagpersoner og forældre. En win-win:-)

Sabina Bodilsen
ressourcelærer og mor

Endnu et pletskud fra jer. Det bedste er, at det er helt Antonovsky(sk)😃

Det er håndterbart, det giver mening og skaber sammenhæng .
Tak for den bog. 😍

Dorrit Holm, Inklusionsvejleder og støttepædagog

Bogen er delt op i 2 dele. I den 1. del møder vi Bo, som nogle gange bliver vred. Bo oplever, at hans mor, far, skole, bedstemor og bedstefar ikke altid forstår at hjælpe ham når han bliver vred.
Men heldigvis er der hjælp at hente, da far og mor lærer om Robusthedscirklen. 
Historien i bogen er meget genkendelig og kan forekomme i alles hjem.
 
2. del henvender sig til de voksne, hvor de får hjælp og konkrete redskaber til at hjælpe og støtte Bo. Bo, hans mor og far lærer forskellige måde at regulere sig selv på bl.a. 17 sekunders reglen.Derudover lærer mor og far, hvordan de skal støtte Bo når han oplever de svære følelser.

Bogen henvender sig til alle som er i kontakt med børn; fagfolk, forældre, bedsteforældre og børnene selv.
 
Hele bogen er illustreret så fantastisk, at det er en fortælling i sig selv. Det er imponerende, hvordan Niels formår at skabe så stærke udtryk, som er så sigende.
 
Bogen er et fantastisk værktøj til at få snakket om, hvordan vi, som voksne allerbedst kan hjælpe børnene til at turde mærke og forstå deres følelser.

Samtidig er bogen et samtaleværktøj som kan bruges med børnene, hvor de lærer, hvordan de kan håndtere de svære følelser og at det ikke er følelserne som er forkerte, men alt det vi gør for ikke at forholde os til dem.
 
Heidi Juhl, børnefaglig medarbejder på Esbjerg Krisecenter.
 
 

En af grundpillerne i FACE:IT med Bo er at hjælpe børn til selvregulering, når de mærker uro og svære følelser, de ikke ved, hvordan de skal håndtere. Carsten og Niels har kreeret et enkelt, men virksomt værktøj til, hvordan vi kan støtte børn, der overvældes af svære følelser og har tendens til enten at lukke sig inde i sig selv eller at reagere udadtil med uhensigtsmæssig adfærd, der ofte resulterer i, at de får skæld ud.

Det er bogen ”Bo trækker vejret” og den medfølgende plakat. Her introduceres ideen om at fokusere på vejrtrækningen, når barnet føler uro eller har svært ved at håndtere sine følelser og barnet guides ved at tænke på vejrtrækningen som henholdsvis at snuse til en blomst og at puste sæbebobler. Her bruges fingrene til at minde om det flow i vejrtrækningen, der kan bringe barnet til ro.

Selv har jeg megen glæde af begge dele i Snakke-legegruppen i FAVN (Børnecancerfonden), hvor jeg mødes med søskende til børn, der er ramt af kræft eller som er døde på grund af kræft. Vi læser bogen som et startritual ved hvert gruppemøde, så det bliver lettere at huske metoden og vi har plakaten hængende, når vi mærker uro hos et barn eller måske i hele gruppen. Ved at bruge metoden ofte, bliver den gradvist internaliseret i barnet, så barnet efterhånden kan bruge den uden at skulle støtte sig til bogen eller plakaten. Plakaten er nu så fin, at den sagtens kan hænge på ethvert børneværelse både som pynt og som en reminder for, hvad der er godt at gøre, når der sker noget svært.

Ingelise NordenhofFamilieterapeut 3.6.2021